Boliglotteriet

Det er en kendt sag, at mange lejligheder i den gamle boligmasse er billige og derfor attraktive. Og det er lige så kendt, at disse lejligheder er svære for ikke at sige umulige at få fat i, med mindre man kender nogen, der kender nogen. Så har man måske en chance.

 

Ser man bag om realiteterne på lejeboligmarkedet består det af en boligmasse, hvor lejen fastsættes og reguleres efter meget forskellige regler.

 

I nogle tilfælde fastsættes lejen i forhold til ejendommens faktiske udgifter som f.eks. ved almennyttige boliger.

 

I andre tilfælde efter ”det lejedes værdi” eller ”markedslejen”, der henviser til en sammenligning med den leje, der betales for tilsvarende lejemål i kvarteret.

 

I atter andre tilfælde efter et princip om ”omkostningsbestemt” leje, hvor ejendommens omkostninger inden for faste rammer indgår i beregningen.

 

Det er i den sidstnævnte gruppe, at man som oftest finder de billige lejeboliger. Her er huslejen fastsat efter regler, der er udformet i en anden tidsalder, hvor balancen mellem parterne – udlejer og lejer – var markant anderledes end den er i dag.

 

Og disse regler er siden da lappet sammen til en kludetæppe af regelforvirring og skævvridning, der udelukkende begunstiger en heldig meget lille del af befolkningen, som i forvejen ikke mangler noget.

 

Det er et grotesk boligmarked, der med velvilje fra Christiansborg favoriserer de ”heldige”.

 

awmini

Anders Welding

Continue reading
1170 Hits
0 Comments

Lejeloven - mere klud end tæppe

Lejeboligmarkedet er et kludetæppe, og lejelovgivningen i Danmark er et godt eksempel på lovgivning, der gror vildt og mangler konsistens og logisk sammenhæng.

 

Ser man på reglerne om fastsættelse, regulering og beregning af huslejen, har vi flere sæt regler. Disse regler er overordnet udtryk for en kunstig regulering af huslejen, og en fastholdelse af et lejeniveau, der ikke er til gavn for alle - i hvert fald når vi taler om lejemål i den gamle private boligmasse.

 

Huslejereguleringen i den gamle boligmasse, som vi kender den i dag, blev oprindeligt indført omkring anden verdenskrig som en midlertidig foranstaltning i et samfund, der var meget anderledes end dagens Danmark. Intentionerne bag reglerne var primært at beskytte de svage medborgere.

 

Det ser ud til, at tiden løbet fra disse beskyttelseshensyn.

 

I en artikel i HUSET, der udgives af Ejendomsforeningen Danmark, har forfatteren, Morten Marott Larsen, ud fra statistiske kilder oplyst, at ca. 9 % af befolkningen bor som lejere i en lejlighed i en privat etageboligejendom.

 

I tilknytning hertil udleder forfatteren på baggrund af statistiske oplysninger om disponibel husstandsindkomst, at huslejeregulering ikke er til gavn for de svageste i samfundet.

 

Der er derfor en naturlig frygt for, at reglerne fremmer andre formål end de tilsigtede og modvirker mobilitet og tilpasning af arbejdsstyrken for de, der er begunstiget af de lave boligomkostninger.

 

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor der ikke indføres et lejemarked med fuld markedsregulering af huslejen. Jeg kan godt forstå, at der skal være nogle overgangsordninger, hvis der gennemføres markedsbestemt husleje, men på sigt skal markedet udligne sig. Det er ren teknik.

 

Jeg føler mig overbevist om, at vi ikke ville have boligmangel, hvis markedsbestemt husleje blev gennemført.

 

Giv mig lige et sagligt argument for at fastholde de nuværende regler.

 

awmini

Anders Welding

Continue reading
780 Hits
0 Comments

Abonner på nye indlæg og kommentarer


Se mere om Advokatfirmaet WELDINGS, CVR-nr. 33 29 15 07